Jeres bryllup - jeres historie

af Mick Outzen :: Bryllupsfotograf Svendborg

Jeg fortæller historier gennem billeder, fra jeres bryllup, med oplevelsen i fokus. Jeg leverer kunst til alle mine kunder, hvorfor I som standard bliver præsenteret for et eksklusivt italiensk håndlavet album i alle mine pakker.

Bryllupsfotografering med hjertet på rette sted

Med fokus på jeres historie er det min fornemmeste opgave at fange netop kærligheden og det intime bånd, som binder jer som brudepar sammen. Historien er jeres og netop derfor er det vigtigt, at det er jer som brudepar der er i fokus, og ikke mig som fotograf. Der vil ikke blive brugt tid på alverdens tekniske ting, for at opnå et 100% perfekt billede. Jeg sørger for, at de billeder jeg tager passer perfekt i forhold til hinanden, uanset om det er brudens forberedelser eller talerne under middagen. Med så enkle midler som muligt.

DET er jeres historie, og den præsenteres i albumformat på både slideshow og i et eksklusivt håndlavet album fra det italienske firma GraphiStudio. Så kan I nyde billederne i mange år frem.

Smil og ægte følelser

Det er super vigtig for mig, at smilene og følelserne er ægte, og for at de bliver det, sørger jeg for, I føler jer trygge tidligt i forløbet. Så flyttes fokus fra at stå foran kameraet, til bare at være sammen. Det skal være en sjov oplevelse at få taget billederne – en oplevelse, som I husker på samme måde som billederne i albummet.

Landsdækkende service

Jeg er som bryllupsfotograf placeret på Fyn, men yder en landsdækkende service. Det har bragt mig rundt i landet, blandt andet til Aarhus og København af flere omgange. 

Prisen for en heldags bryllupsfotografering er 12.000,- og er det inden for jeres budget, så tag kontakt, så tager vi et forventningsmøde, for at slå fast, om jeg skal være jeres bryllupsfotograf på den store dag.

Sådan arbejder jeg

Priser

Bookingerne til 2018’s bryllupper begynder inden længe at komme, og her er priserne for fotograferingen:

Halv dag – fra kirke til middag: 7.000,-

Hel dag – fra forberedelserne til brudevalsen er danset: 12.000,-

Eksempler på historier

Historierne herunder er trykt i albums og glæder netop nu mine brudepar rundt om i landet.

  • DEL: